ASHRAM

Quizspil med

10.000 spørgsmål

ASHRAM-serien består af 2 spil med hver

10.000 spørgsmål og indeholder dermed

tilsammen halvdelen af verdens væsentlige viden

 

Formålet med ASHRAM og MIR var fra start at skabe quizspil med stor variation og kvalitet i spørgsmålene (ikke at forveksle med høj sværhedsgrad). Kategorierne er så grundigt undersøgt, at spørgsmålene ikke er vilkårlige, men afspejler det essentielle inden for den pågældende kategori, og sammen skulle de to spil gerne indeholde al verdens væsentlige viden - samt en masse ren underholdning.
Begge ASHRAM-spil, alle MIR-spillene og de to NØRD-spil (SPORTSNØRD og UNIVERSALNØRD) har to fællestræk:
1) Alle spillene indeholder skriveplader, så alle spillere har mulighed for at svare på alle spørgsmål.
2) Alle spillene stiller på hver deres måde krav til spillerne om at forholde sig til deres viden. Man kan sige, at de ikke kun fokuserer på at vide noget, men også at vide, hvad man ved.

Her ses den ene side af spillepladen, hvor banen Ashram er placeret.
ASHRAM er med sine 10.000 spørgsmål muligvis verdens største quizspil, men det væsentlige er først og fremmest kvaliteten af spørgsmålene og de forskellige baner med hver sin spilmekanisme, hvor man skal vide noget, kunne bruge sin viden, vurdere sin viden og/eller vurdere modspillernes viden eller handlinger.
En del af spørgsmålene i ASHRAM er af samme type, som man kender fra alle andre klassiske quizspil.
Men det er alle de spørgsmålstyper, der aldrig eller næsten aldrig er set i quizspil - ofte fordi de kræver et enormt arbejde at "finde" - der gør ASHRAM specielt.

Indholdet i ASHRAM er:

10.000 spørgsmål fordelt på 2000 kort
1 spilleplade med 4 forskellige baner
2 kortholdere med tilhørende plader
8 skriveplader (små whiteboards)
8 klistermærker til skrivepladerne
1 hæfte med spilleregler
8 store spillebrikker
8 whiteboardpenne
8 små spillebrikker
1 timeglas
64 mønter

Tilbage til forsiden

Opdateret 16. marts 2014